Gårdbutik med Hereford kød fra egen besætning

Bondegårdens gårdbutik i Nordsjælland har detailsalg af Hereford oksekød og kalvekød fra egen besætning.

Gårdbutikken fik en Elite Smiley i 2009 - og en ny 7/10, 2011.
 
Kødet sælges i portioner på typisk ½-2 kg. Der er både stege, bøffer, hakket kød, grillpølser og spegepølser i frysere og køleskab i Bondegårdens gårdbutik.
 
Henvendelse i gårdbutik MIN-Butik på Engtoften 10,Østrup, 3670 Veksø Sj., se hjemmeside www.min-gaardbutik.dk.

Bondegården leverer selv Hereford kreaturerne direkte til slagteriet Kosakgaarden i Slangerup – det er det mest skånsomme for dyrene.

Partering og tilberedning af oksekød og kalvekød foregår på Kosakgaarden i Slangerup og hos Kødsnedkeren i Ørby nær Liseleje, se hjemmeside www.koedsnedkeren.dk

På Bondegården i Nordsjælland kan der også købes oksekød og kalvekød i større portioner. Oksekød sælges i sjettedele, som typisk vejer 50-70 kg. Kalvekød sælges i kvarte kroppe, der typisk vejer 25-40 kg.

Man får ligeligt af alle udskæringer for for-ende til bag-ende.

Partering og hakning kan foretages efter eget valg af professionelle slagtere i forbindelse med afhentning på Kosakgården i Slangerup.

Der kan købes:
  • Kalvekød til afhentning i slutningen af marts 2012.

Der modtages løbende bestillinger via mail til jsl@bondegaarden.dk.

Hereford kreaturerne på Bondegården i Nordsjælland producerer velsmagende oksekød og kalvekød – fritgående året rundt og sund kost fra Bondegårdens egen produktion af hø, halm og korn.

Livskvaliteten for Hereford kreaturerne på Bondegaarden i Nordsjælland kan ses ved besøg efter nærmere aftale, så vi kan vise rundt.
 
Bondegårdens butik er åben marts-december, fredag – søndag, kl. 10-18.
 
Kan desuden åbnes ved henvendelse på tømrerværksted overfor gårdbutik eller på tlf. 22 81 89 29 / 46 76 20 25

Vi holder lige pit-stop med en frisk milk-shake

Hereford køer og kalve lever på økologiske vilkår – sund kost og fritgående hele året.

Hereford oksekød og kalvekød produceres i Nordsjælland i et smukt fuglereservat ved Gundsømagle Sø. Dyrene går frit hele året – med mulighed for at søge ly i skoven og løsdriftsstald, når vejret f.eks. bliver for varmt, koldt eller fugtigt.

De mange krydderurter på de økologisk drevne arealer giver en rigtig fin smag i både oksekød og kalvekød.
Vi holder lige pause med en middagslur

Hereford kreaturerne går frit hele året.

Hereford køer og kalve lever af græs på Bondegården og i fuglereservatet ved Gundsømagle Sø, der drives økologisk.

Hereford kreaturer er fredelige dyr, der trives fint sammen med sjældne fugle, padder og planter. Det korte græs giver alle let adgang til lys og føde.
 
Jeg har brug for at få trampet et par frøer frem til frokost

Køb Bondegårdens Hereford okse- og kalvekød i gårdbutikken – det hjælper storkene.

Storkene har levet i Danmark i rigtig lang tid.

Desværre er storkene nu blevet meget sjældne i Danmark.

Det skyldes især, at nutidens måde at dyrke jorden på ikke giver storkene de bedste vilkår for at finde føde i naturen.

Storkene kan f.eks. fange og leve af frøer, snoge og mus, som ganske vist findes i den danske natur.

Men det kræver korte planter, så storken let kan se føden. Fugtige, afgræssede enge og nyslåede græsarealer er eksempler på traditionelle jagtområder for storken. Det korte græs giver mulighed for, at storken let kan få øje på byttet, mens den uhindret spankulerer omkring på sine lange, tynde, røde ben.

Det kan også hjælpe storken, hvis byttet bevæger sig omkring - i stedet for at gemme sig.

Det er lige præcis, hvad der sker, når et tungt Hereford kreatur trasker rundt på eng- og mose arealer i Østrup / Gundsømagle Fuglereservat.
Når storken ser kreaturerne, søger storken helt tæt på de tunge Hereford kreaturer for at kunne nappe frøer, snoge og mus, der forskræmte søger væk fra de tunge dyr.

Så, jo flere Hereford kreaturer, der fedes op på storkens yndlings arealer, jo flere storke man leve af den rigelige føde, som kan findes af storkene i området.

Høst af hø til Hereford kreaturernes vinterfoder er også rigtigt godt for storken. Det nyslåede græs er nemt at færdes i, byttet et let at se – og skulle byttet være blevet ramt af slåmaskinen, er det bare ekstra nemt at fange for storken, som godt kan siges at være lidt mageligt anlagt.

 


www.olo.dk