Bondegården har en besætning af fritgående Hereford kvæg, der er født, opvokset og videreformeret i overensstemmelse med kreaturernes naturlige behov.

 

Økologisk dyrevelfærd kræver adgang til at gå frit ½-1 time dagligt. Vore dyr har altid - sommer og vinter - adgang til at gå frit, udendørs eller indendørs efter kreaturernes eget valg. Om vinteren har alle dyr adgang til tørt "natteleje" døgnet rundt. Dyrene er fikserede i ½-1 time dagligt, mens de bliver fodret. Dette sikrer, at alle - også de mindre dyr - får adgang til den helt rigtige mængde foder.

 

Medicin anvendes som udgangspunkt slet ikke. De fleste dyr kommer aldrig i nærheden af medicin. Enkelte dyr kan komme ud for uheld eller akut sygdom. Den parktiserende dyrlæge ordinerer og giver lige præcis den nødvendige behandling, herunder medicin. Dyrlægen udfærdiger en tilbageholdelses seddel, således at det pågældende dyr tidligst må slagtes, når dyret er helt frisk - og alle spor af medicin er helt ude af kroppen.

 

 

Der kan gå år imellem indkøb af dyr fra andre besætninger. Årsagen til indkøb er som oftest behov for en frisk tyr for at minimere risiko for indavl.

 

Tidspunkt og sted for parring vælges frit af ko og tyr - dog foregår der ikke parring i vinter halvåret.

 

Kalvene fødes af køerne ved egen hjælp i perioden februar - juli. Kalvene er hos moderen i minimum 6 måneder. Derefter kan de stadig se moderen, mens de vænner sig til at leve helt af frisk græs - og senere vinterfoder.

 

Foder til vinteren produceres på Bondegården og ejendomme i nabolaget. Der suppleres alene med vitaminer og mineraler via køb ude fra.

 

Efterspørgslen på kød / udskæringer er afgørende for, hvornår der slagtes kalve, køer, stude eller tyre. Dog slagtes den største tyr efter endt "tjeneste" hvert efterår - ofte ledsaget af et par af de ældre køer. Kødet fra sådanne slagtninger sælges som hakket oksekød med lav fedt procent.

 

Bondegården transporterer selv alle kreaturer til slagteriet i egne trailere. Derved minimeres risiko for stress som følge af læsning, transport og ventetid på slagteriet. Desuden er det et værn mod risiko for evt. smitte fra andre besætninger.

 

 

Storkene har levet i Danmark i rigtig lang tid.

Desværre er storkene nu blevet meget sjældne i Danmark.

Det skyldes især, at nutidens måde at dyrke jorden på ikke giver storkene de bedste vilkår for at finde føde i naturen.

Storkene kan f.eks. fange og leve af frøer, snoge og mus, som ganske vist findes i den danske natur.

Men det kræver korte planter, så storken let kan se føden. Fugtige, afgræssede enge og nyslåede græsarealer er eksempler på traditionelle jagtområder for storken. Det korte græs giver mulighed for, at storken let kan få øje på  byttet, mens den uhindret spankulerer omkring på sine lange, tynde, røde ben.

Det kan også hjælpe storken, hvis byttet bevæger sig omkring - i stedet for at gemme sig.

Så, jo flere Hereford kreaturer, der fedes op på storkens yndlings arealer, jo flere storke man leve af den rigelige føde, som kan findes af storkene i området.

Høst af hø til Hereford kreaturernes vinterfoder er også rigtigt godt for storken. Det nyslåede græs er nemt at færdes i, byttet et let at se – og skulle byttet være blevet ramt af slåmaskinen, er det bare ekstra nemt at fange for storken, som godt kan siges at være lidt mageligt anlagt.